|
Profil
Historien:
BEMA er grundlagt i 1947, og har de sidste 20 år specialiseret sig i teknologien omkring transportsnegle. Transportsnegle og komponenter for transportsnegle leveres til flere forskellige formål og en kernekompetance er videreudviklingen af teknologien omkring transportsnegle.
I dag rummer produktionsfaciliteterne et højt specialiseret
team på 60 medarbejdere, der fremstiller et produktprogram
med fokus på transportsnegle samt den tilknyttede know-how
og teknologi.
BEMA i dag:
BEMA A/S er en ordreproducerende virksomhed, hvor kunderne
kan få unikke løsninger inden for transport, baseret
på transportsnegle. Hos BEMA er ekspertisen samlet på
et sted: Udvikling og konstruktion, produktion, salg, lager og service/opfølgning.
Det sikrer gennemtænkte løsninger, som leveres til
tiden, og en løbende produktudvikling i et engageret miljø
af specialister. Vores kernekunder er jernindustrielle virksomheder,
rådgivende ingeniører og handels- og produktionsvirksomheder.
En BEMA kundes grundlæggende behov er at få flyttet
et produkt - En bulkvare - fra A til B. Hovedkomponenten
i løsningen er en sneglevinding.
Nogle opgaver, f.eks. sneglevindinger kræver kun
udfyldelse af et enkelt målskema, mens maskiner og anlæg kan kræve
en større mængde projektdata som fastlægges i fællesskab.
Uanset opgavens art - og uanset om du er en "gammel"
eller ny kunde - er det vores hensigt, at gøre det nemt og tilfredsstillende
at være kunde hos BEMA.
BEMA A/S’ VISION:
På basis af rådgivning
og analyse af den enkelte kundes behov, udvikler, producerer og
leverer BEMA A/S transportør komponenter og løsninger
baseret på snegleteknologi.
BEMA A/S’ leverancer er kendetegnet ved kompleksitet, kvalitet,
fleksibilitet og reaktionsdygtighed.
BEMA A/S’ MISSION:
BEMA A/S ønsker at være
en kendt og foretrukken samarbejdspartner indenfor fremstilling
og udvikling af komponenter til transportsnegle, herunder sneglevindinger
og sneglerotorer.
BEMA A/S vil være kendt for og tilbyde vore kunder kompetence
og knowhow indenfor snegleteknologi, både enkelte transportsnegle
eller flere snegle i et sammenhængende produktionsforløb.
BEMA A/S’ kunder kan
kategoriseres i to grupper:
- komponentaftagere: kunder der aftaler sneglevindinger
og/eller sneglerotorer
- løsningsaftagere: kunder der aftager transportsnegle
eller hele snegleløsninger, hvor funktionsansvaret er BEMA
A/S’.
Det er vores mål at knytte
kunden så tæt til os som muligt, for på den måde
at skabe forståelse for kundens ønsker og behov gennem
hele vor organisation.
BEMA A/S kernekompetence er evnen
til sikring af høj produktkvalitet, leveringssikkerhed, fleksibilitet
og servicegrad.
Der lægges vægt på
en god ånd og tone i virksomheden, samt uddelegering af ansvar
og besiddelse af høj kompetence hos alle medarbejdere. Det
er BEMA A/S ’mål at sikre et godt arbejdsklima, og på
denne baggrund en høj grad af jobtilfredshed, motivation,
engagement og loyalitet.
Med dette udgangspunkt kan BEMA
A/S tilbyde vore kunder en kompetent og foretrukken samarbejdspartner,
samt tiltrække velkvalificeret arbejdskraft.
|